Ph.d. til morgenmad: Mediernes problembarn: Klimajournalistik
Forskning har længe peget på udfordringer ved at dække klima og miljø, blandt andet på grund af nyhedsjournalistikkens fokus på aktuelle begivenheder frem for længerevarende forandringer. De seneste år er klima dog kommet højere på befolkningens, politikernes og mediernes dagsorden i takt med at klimaforandringer i højere grad manifesterer sig gennem ekstremt vejr. Det kom blandt andet til udtryk ved ”klimavalget” i 2019 og den efterfølgende klimalov.
Så hvordan er dansk klimajournalistik udfordret i en tid, hvor klimaet er højt på dagsordenen? Og hvordan kan man imødekomme disse udfordringer? Det har Line Weldingh undersøgt i sin ph.d.-afhandling ”Mediernes problembarn: Den fastlåste danske klimajournalistik – er der en vej ud?”.
Afhandlingen undersøger, hvordan dansk klimajournalistik udfordres af nyhedsmedielogik, forstået som kommercielle ”regler” og normative idealer, som nyhedsmedier deler – herunder stofområder, nyhedskriterier og forestillingen om journalistikken som demokratiets vogter.
Via forskellige metoder, herunder indholdsanalyse af dansk avisdækning, interview med danske klimajournalister og indholdsanalyse af nordiske journalistuddannelsers kursusbeskrivelser, peger afhandlingen på, at dansk klimajournalistik er udfordret på flere områder: Nyhedsjournalistikkens tidsmæssige struktur og favorisering af elitekilder betyder, at klimaforandringer fremstilles som noget, der sker her og nu og i høj grad defineres som et problem af erhvervsfolk og politikere. Det medfører et smalt fokus på klimaforandringer som grøn omstilling, og altså i højere grad en omstilling af markedet end af mentaliteten.
Samtidig oplever danske klimajournalister en konflikt mellem normative og kommercielle aspekter af nyhedsmedielogikken, da klimaforandringer er væsentligt, men ikke ”sælger”. Det kan medføre underprioritering af stoffet og ukritisk dækning, da det tager tid og dermed ressourcer at sætte sig ind i og videreformidle det komplekse stof.
Til trods for stoffets kompleksitet, undervises der i ringe grad i klima på de nordiske journalistuddannelser. Afhandlingen viser, at manglen på integration af klima og miljø i undervisningen hænger sammen med, om man opfatter klimaforandringer som et stofområde på linje med for eksempel politik, som en disciplin der kræver særlige kompetencer og viden eller som en dimension, der går på tværs af alle stofområder. Dog er dækningen stigende, det er blevet lettere at komme igennem med klimahistorier på redaktionerne, og der er mere undervisning på vej på journalistuddannelserne.
Om serien
I serien 'Ph.d. til morgenmad' inviterer vi kompetente forskere, som nyligt har afsluttet deres ph.d.-afhandlinger, forbi Læderstræde 20 for at dele deres indsigter. Med hver deres disciplinære baggrund og formidlingsmæssige greb udforsker forskerne menneskets rolle i og perspektiver på klimakrisen. Hvert arrangement bidrager til en dybere forståelse af, hvordan vi skaber en mere bæredygtig fremtid. Der serveres croissanter og kaffe fra kl. 08:30.