Ph.d. til morgenmad: Overlevelsesstrategier og naturressourcer på kanten af plantagelandbruget
Oplæg med Rasmus Christensen.
Til daglig bliver vi i medierne bombarderet med nyheder om hændelser og katastrofer forårsaget af klimaforandringer på globalt plan. Skovbrande, oversvømmelser, ørkendannelse, migration, fødevaremangel osv. Historien om klimaforandringerne i det 21. århundrede er historien om, hvordan flere hundrede års industrialisering, intensivering af produktion, udnyttelse af naturressourcer og befolkningstilvækst langt om længe og ganske håndgribeligt har påvirket betingelserne for livet på Jorden – det som af forskere er blevet betegnet som den antropocene, capitalocene eller plantationocene epoke.
Mens konsekvenserne af denne udvikling for alvor er blevet tydelige i de seneste årtier på en global skala, kunne disse konsekvenser iagttages på regionalt plan i Caribien allerede fra midten af det 17. århundrede. Med introduktionen af plantagelandbruget, der var en prototype på det moderne industrilandbrug, begyndte ødelæggelsen af regionens økosystemer. Denne udvikling, der på mange måder foregriber den globale udvikling, vi ser i dag, havde størst konsekvenser for fattige og marginaliserede grupper i samfundet, især slavegjorte arbejdere, men også fattige hvide og frigjorte slaver.
Jeg vil i dette oplæg præsentere nogle resultater fra min ph.d.-afhandling, der er en social- og miljøhistorisk undersøgelse af, hvordan marginaliserede befolkningsgrupper på forskellig vis udnyttede økologiske nicher, overset af imperiale embedsmænd (og historikere!), i deres forsøg på at overleve i de caribiske samfund styret af det ekstremt kapitaliserede og monokulturelle plantagelandbrug, bygget på voldeligt og undertrykkende racebaseret slaveri, fra det 17. til 19. århundrede. Afhandlingen viser, hvordan ubeboede øer, småøer og afsidesliggende kyster gav mennesker nederst på den sociale og økonomiske rangstige mulighed for at skabe sig en levevej på kanten af plantagelandbruget eller blot sikre sig tilstrækkelig ernæring. Gennem sit fokus på de marginaliserede historier, der vanskeligt lader sig skrive, fordi de fandtes irrelevante i koloniherrernes ontologi, betoner afhandlingen nødvendigheden af alternative historier og strategier i mødet med social og økonomisk ulighed og økologisk ødelæggelse.
Rasmus Christensen skriver sin PhD-afhandling ‘Surviving Scarcity: Archipelagic Resources and Livelihoods in the Leeward Islands and Virgin Islands from the Seventeenth to Nineteenth Century.’ på Saxoinstituttet, Københavns Universitet.
Om serien
I serien Ph.d. til morgenmad inviterer vi kompetente forskere, som nyligt har afsluttet deres ph.d.-afhandlinger, forbi Læderstræde 20 for at dele deres indsigter. Med hver deres disciplinære baggrund og formidlingsmæssige greb udforsker forskerne menneskets rolle i og perspektiver på klimakrisen. Hvert arrangement bidrager til en dybere forståelse af, hvordan vi skaber en mere bæredygtig fremtid. Der serveres croissanter og kaffe fra kl. 8.30.