Europæisk litium – for enhver pris?
ØKOTANKER er en artikelserie lavet i samarbejde mellem Føljeton og Center for Applied Ecological Thinking (CApE) på Københavns Universitet. Artiklen er baseret på CApE’s arrangement Green Transition in the Balkans: How a lack of planning fueled waves of Serbian protest og skrevet af studenterskribent Oscar Juul.
Elektrificeringen af samfundet har én fællesnævner: litium. Det bløde, sølv-hvide metal er afgørende for de ion-batterier, der udgør skelettet af moderne teknologi og den grønne omstilling. Metallet er usynligt i de flestes hverdag, men det er ikke desto mindre altafgørende for, at samfundshjulet drejer ubesværet rundt.
Lige siden EU tilføjede litium til listen over kritiske råstoffer i 2020, er den politiske interesse kun gået en vej – op. Eller rettere sagt, mod Jadardalen i det vestlige Serbien, hvor en af verdens største litiumreserver – og den største i Europa – findes.
Her har minekonglomeratet Rio Tinto i årtier danset med tanken (og de nationale myndigheder) om at udvinde litium. Tilbage i 2022 lagde den serbiske regering alligevel litiumprojektet på hylden som resultat af demonstrationer, der havde spredt sig som en steppebrand hen over landet.
Men hvorfor demonstrerede befolkningen mod udvindingen af et råstof, der spiller en nøglerolle i den grønne omstilling?