Klimabevægelsens spirituelle rødder
I klimabevægelsen fremspirer et verdenssyn, der forsøger at redefinere grænsen mellem natur og kultur – og dette intellektuelle skifte har rod i åndelige bevægelser. I hvert fald hvis man spørger Tim Rudbøg, lektor i religionsvidenskab på Københavns Universitet.
I løbet af det seneste år har Cinemateket i København som følge af stor efterspørgsel arrangeret tolv visninger af Donna Haraways dokumentarfilm Storytelling for Earthly Survival. Hendes tænkning bliver ofte brugt i klimakampen, da den italesætter mennesket som blot én af mange arter, som skal lære at sameksistere harmonisk. Haraway repræsenterer altså et skifte, hvor det økologiske og det spirituelle får lov at arbejde hånd i hånd for klimaretfærdighed.
“Vi tænker for lidt på det okkultes indflydelse på vores verdenssyn,” siger Rudbøg. For ham er det tydeligt, at vor tids klimabevægelse trækker på esoteriske ideer. Tanken om økologi og gaier-teorier vandt nemlig frem som svar på industrialiseringens udnyttelse af både arbejdere og naturen. Her blev åndeligheden en forlængelse af kampen for kvinderettigheder og arbejderrettigheder. Hvorfor det altså giver god mening, at nutidens grønne bevægelse også vil være inspireret af spiritualitet.
Klimakampen er en kamp om, hvis verdensbillede, der er mest rigtigt. Lige nu dominerer oplysningstidens teknologiske og økonomiske logik, som hverken tager højde for eller giver plads til andre måder at forstå naturen og menneskets gensidige relation.
“Mere holistiske naturforståelser giver os mulighed for at gentænke menneskets relation til sin omverden,” mener Rudbøg.
Artiklen indgår i artikelserien ØKOTANKER og er baseret på et interview med Tim Rudbøg, CApE HUM fellow i efteråret 2025 samt lektor i religionsvidenskab og uddannelses- og centerleder på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier.