Strømafbrydelse som katastrofetræning
Hvad ville der ske, hvis København slukkede for strømmen og blev mørklagt et par dage? Dehlia Hannah, Københavns Universitets første lektor i ‘environmental aesthetics’ og CApE Hum Fellow 2025, drømmer om at sætte fokus på vores afhængighed af elektricitet ved at gennemføre et planlagt strømsvigt.
“Hvis vi ikke kan klare 24 timer uden strøm, hvordan skal vi så kunne klare en verden, der er tre grader varmere med alle de konsekvenser, det har?” spørger hun i et interview med journalist Mads Thunesvedt Hansen i Føljeton.
“Jeg tror, folk har brug for de erfaringer, et planlagt strømsvigt kan give os. Både for at lære, hvordan man kommer igennem kriser, og for at opleve, at vi faktisk godt kan leve uden det høje strømforbrug, vi har i dag.”
Indtil videre forbliver det dog formentligt et tankeeksperiment.
Men et vigtigt et af slagsen For ifølge Dehlia Hannah er der et grundlæggende paradoks i, at vores strømforbrug skal øges for at bekæmpe klimakrisens konsekvenser. Verden har satset på elektrificering af transport, opvarmning og nedkøling, så energien kan komme fra sol og vind i stedet for fossile brændstoffer. For at den transformation kan lykkes, skal der være et højt og konstant strømforbrug, som gør det rentabelt for virksomheder at producere el. Men ifølge Dehlia Hannah kan den økonomiske logik betyde, at vores forbrug i stigende grad styres hen imod produkter, der skal holde elnettet i gang.